Webinar: Tomorrow's Timber Talk - mod den næste omstilling af byggeindustrien

PEFC International inviterer alle interesserede til webinaret ”Tomorrow’s Timber Talk”, hvor Pablo van der Lugt vil lære os meget mere om fremtidens byggematerialer.

Webinar: Tomorrow's Timber Talk - mod den næste omstilling af byggeindustrien

25. februar 2021 PEFC International

Vidste du at byggeindustrien lige nu er ansvarlig for 36% af det globale energiforbrug og 39% af den energi-relaterede CO2 udledning? Arkitekter og dem, som arbejder i byggeindustrien, har en nøglerolle i at bekæmpe klimaforandringer, da de kan omstille branchen og vælge bæredygtige alternativer.

I Tomorrow’s Timber Talk vil bygningsingeniøren, Pablo van der Lugt, give de medhørende en indsigt i, hvad omstillingen af byggeindustrien vil og bør medføre. Han vil bl.a. forklare ideen om en biobaseret konstruktion, fortælle om mulighederne ved præfabrikerede elementer af træ, samt vise fordelene ved at benytte træ fra bæredygtigt forvaltede skove. Derudover vil van der Lugt også forklare og berigtige myterne omkring bæredygtighed og brandsikring i bygninger af træ. Alt dette skal være med til at skabe billedet af fremtidens byggeindustri.

Pablo van der Lugt (MSc PhD) er uddannet bygningsingeniør og er både konsulent i træ- og bambusindustrien og lektor i biobaserede bygninger på Delft Tekniske Universitet.

Tilmeld dig her

Deltag i online seminaret Tomorrow's Timber Talk - arrangeret af PEFC - den 11. marts kl. 15. Seminaret vil foregå på engelsk, og vil være gratis at deltage i. Alle med interesse er velkomne.  Tilmeld dig gratis her.

Hvorfor træ, hvorfor PEFC?

I modsætning til de hyppigst anvendte byggematerialer, som stål, beton, cement og glas, kan træ absorbere og opbevare CO2 i stedet for at udlede store mængder af det til atmosfæren. Ved at bygge med træ, kan byggeindustrien reducere deres udledning med store mængder af CO2, som endda bliver opbevaret i byggekonstruktionen.

Derudover har træ i konstruktionen både en positiv indvirkning på det personlige miljø, da det skaber et godt indeklima, men det er også hurtigt og effektivt at bygge med. Med præfabrikerede elementer og lette materialer er det nemt at flytte på større konstruktioner.

Men ønsker vi at benytte træ i større mængder, er det essentielt at træet kommer fra skove, som er forvaltet efter bæredygtige principper, så skoven også står i fremtiden. Og det er her PEFC kommer ind i billedet.

Seneste nyt

16. februar 2021

World Architecture Festival 2021 - ny dato

PEFC International

På grund af usikkerhederne omkring Corona-situationen, har arrangørerne bag WAF valgt at afholde eventet i slutningen af året. Arrangørerne håber at de nye datoer vil skabe en større sikkerhed og give deltagerne en bedre mulighed for at deltage i det årlige event.

2. februar 2021

Høring af PEFC Danmarks system er afsluttet

PEFC Danmark

De 60 dage med en offentlige høring af PEFC Danmarks system er nu gået.

13. januar 2021

Et velbesøgt seminar

PEFC Danmark

Onsdag den 13/1-2021 inviterede PEFC Danmark til online seminar om revision af PEFC Danmarks system. Det var særdeles velbesøgt, og der blev udvist stor interesse for udviklingen af PEFC Danmarks system.

Tilhørende projekt

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse