PEFC's Fotokonkurrence 2021: Nu begynder det!

Vil du have muligheden for at vinde spændende præmier og kvalificere dig til ”Årets internationale PEFC fotograf”, samtidig med, at du hjælper med at synliggøre, hvor vigtigt det er at beskytte verdens skove? Så skal du deltage i vores fotokonkurrence: Tæt på skoven - Tæt på PEFC! 

PEFC's Fotokonkurrence 2021: Nu begynder det!

22. april 2021 PEFC Danmark

I dag - d. 22. april - Jordens Dag og udover at være dagen, hvor vi skal sætte fokus på klodens vigtighed, markerer denne dag også starten på PEFC’s årlige Instagram Fotokonkurrence.

Hjælp os med at sætte fokus på skovene

Det er efterhånden blevet en årlig begivenhed, at PEFC fejrer Jordens Dag, d. 22. april, med at åbne op for tilmeldingen til årets fotokonkurrence. Denne dag, hvor der over hele verden sættes fokus på vores alles jord og de problemer og kriser den står overfor, er den perfekte start på konkurrencen. Vi ønsker nemlig i denne konkurrence at sætte fokus på skovens vigtighed og giver jer muligheden for at fortælle, hvad verdens skove betyder for netop dig. 

Læs meget mere om konkurrencen her.

Hvad er der i det for dig?

Jo, ikke nok med at du ved at deltage støtter op om vores arbejde med at fremme bæredygtigt forvaltet skovbrug i hele verden, samt sætter fokus på skovenes vigtighed for dig og jorden, så er der selvfølgelig også præmier. Vi har en jury på tre mand, som vil udvælge de tre billeder, der på bedste vis udtrykker temaet - Tæt på skoven -, som er smukke og viser skovens vigtighed og potentiale. Og så må de gerne være kreative.

Der vil være præmier til de tre bedste billeder, læs mere om præmierne her.

Derudover vil de tre bedste fotos fra den danske konkurrence blive sendt til den internationale konkurrence og kæmper om at blive 'Årets internationale PEFC Fotograf 2020. 'Vinderen af 'Årets internationale PEFC Fotograf 2020' modtager en kontant præmie på 2000 CHF. (ca. 13.000 kr.). 

Så der er alle mulige gode grunde til at deltage!

Sådan deltager du

Slå dit billede op på Instagram med hashtagget #TætPåSkoven2021 - så simpelt er det.

Fristen for deltagelse i fotokonkurrencen løber fra d. 22. april til og med d. 5. juni 2021. Billeder som bliver uploadet efter denne dato, kommer ikke i betragtning. Du kan deltage med så mange forskellige billeder du vil. Det er kun fantasien, der sætter grænser!

Bemærk venligst, at du kun kan deltage i konkurrencen hvis din Instagram-bruger er offentlig.

Læs meget mere om konkurrencen her.   


Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse