Vinderen af 'Årets PEFC Fotograf 2020' er fundet!
'Oplev skove, Oplev PEFC' er titlen på PEFC International's årlige fotokonkurrence, hvor fotografer og beundrere af skoven er inviteret til at indsende deres bedste billeder af skoven - dette års vinder er 'Morning Activities'.
Vinderen af 'Årets PEFC Fotograf 2020' er fundet!
16. november 2020 PEFC International
12 lande, 8000 billeder, 1 vinder. PEFC’s Internationals Fotokonkurrence 2020 har endelig fået en vinder. Og sikke et billede! Det er fotografen Keril Chairil fra Indonesien, som har taget det fantastiske billede ved Situ Gunung Lake, hvilket er løbet med sejren og præmien.
Fotografen Chairil har kaldet billedet Morning Activities, og det viser en fisker, som kaster sit net ud i Situ Gunung Søen i Vest Java. Det viser en helt særlig sammenhæng mellem skoven og søen, men også mennesket og naturen. Vi mennesker er afhængige af skovene - faktisk er skovene kilde til mad, medicin og brændstof for mere end 1 milliard mennesker (FAO). Det er tydeligt på billedet, at skoven er fiskerens kilde til mad.
“Vi har modtaget så mange fantastiske billeder i år, så at vælge en vinder var ikke nemt! Men alligvel kunne hele juryen være enige om at Kerils billede er ekseptionelt, og den korrekte vinder," fortæller Ben Gunneber, PEFC International CEO.
Chairil har selv beskrevet sit billede på følgende måde: "Situ Gunung ligger i højlandet til byen Sukabumi. Det bedste tidpunkt at fange stedets skønhed er om morgenen. Jeg er meget taknemmelig for at bo i et område med meget skov, der også kan blive foreeviget gennem billeder."
PEFC Internationals Fotokonkurrence 2020
'Oplev skove, Oplev PEFC' er titlen på PEFC International's årlige fotokonkurrence, hvor fotografer og beundrere af skoven er inviteret til at indsende deres bedste billeder af skoven.
En jury har udvalgt de bedste tolv billeder af de indsendte - billeder der udforsker hele verdens skove. Blandt de tolv finalister er der billeder af træer, dyr og landskaber, der viser skønheden og diversiteten i verdensskovene. Disse tolv billeder blev offentliggjort sammen med vinderbilledet på PEFC Internationals Facebook, og disse billeder vil blive inkluderet i PEFCs fotokalender 2020.