FN-dagen - United Unions day
Den 24. oktober mindes vi etablering af FN, og retter fokus mod De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling FN-dagen - United Unions day - falder hvert år den 24.
FN-dagen - United Unions day
16. oktober 2018 Nyheder Alle
Den 24. oktober mindes vi etablering af FN, og retter fokus mod De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling
FN-dagen - United Unions day - falder hvert år den 24. oktober, og er skabt for at mindes grundlæggelsen af De Forenede Nationer i 1945.
FN blev skabt for at samle verdens lande, og FN’s vigtigste opgaver er i dag at opretholde og bevare verdensfred og -sikkerhed og menneskerettigheder, samt at skabe og afholde udviklingsaktiviteter og humanitære indsatser verden over.
FN’s mange indsatser for en forenet og bæredygtig verden har blandt andet medført, at der i september 2015 blev vedtaget en hidtil udset ambitiøs udviklingsdagsorden, kaldet "De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling". De 17 verdensmål trådte i kraft den 1. Januar 2016, og skal frem mod 2030 sætte verden i kurs mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker, dyr og planeten, vi bor på.
Alle FN’s 193 medlemslande er forpligtet til at støtte op om disse verdensmål, og skal blandt andet forsøge at afskaffe fattigdom og sult i hele verden, reducere uligheder, sikre gode uddannelsesmuligheder og bedre sundhed, samt skabe anstændige jobs og mere bæredygtig vækst.
Netop De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er et højaktuelt emne i hele PEFC organisationen, da PEFC-systemet er med til at støtte at alle 17 verdensmål kan indfries inden år 2030.
Især mål nr. 15 - Livet på land - refererer direkte til PEFC’s arbejde med at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, standse udpining af jorden samt standse tab af biodiversitet.
Her kan du læse en artikel om hvordan PEFC understøtter hvert enkelt af De 17 verdensmål.
Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid.