HedeDanmark; Mange års erfaring med certificering

7. april 2024 PEFC Danmark

Hos HedeDanmark ved de, hvad de snakker om indenfor certificering.
De tilbyder to certificeringsordninger, hvoraf den ene er en PEFC gruppecertificeringsordning. Her har de været medlem siden 2009, og er dermed et af de ældre træer i skoven indenfor certificering.

Det betyder blandt andet, at hele HedeDanmarks system er blevet bygget til, at man kan være certificeret.

”De skove, der er fast forvaltet under os, f.eks. med en samarbejdsaftale, har allerede tegnet deres ejendom ind på et kort, og de processer som skovfogederne bruger, når de skal lave en opgavebeskrivelse til en aktivitet i skoven, bliver gjort på samme måde, om du er certificeret eller ej. Så det er ikke fordi, der bliver ændret så meget i procedurerne for at blive certificeret.” fortæller Laura Bjerre Jordans, skovfoged og en del af certificeringsteamet hos HedeDanmark. 

Men selvom certificeringsprocessen kører rimelig gnidningsfrit, skal det ikke forveksles med at tingene ikke bliver udført til punkt og prikke.

”Man kan være sikker på, at vores skovfogeder bliver opdateret og uddannet i de nyeste standarder og de nyeste ændringer, både i forhold til lovgivning, men også i forhold til skovstandard. På den måde sikrer vi, at vi hele tiden holder skovfogederne opdateret.”

HedeDanmark gør certificeringsprocessen overskuelig for ejeren og skovfogeden, og teamet sørger hele tiden for, at skovfogeden er opdateret på ændringer og nye krav. For HedeDanmark er det nemlig vigtig at gøre certificering til en hurtig og glidende proces.

Hos HedeDanmark rådgiver de både små og store skove, og der rådgives forskelligt efter behov.

”Vi har nogen der er gruppemedlemmer, hvor vi passer skoven. Vi har dog også nogen individuelle medlemmer f.eks. kommuner, hvor de selv passer skoven, og her rådgiver vi mere ud fra individuelle spørgsmål. Så ringer de til os, og får svar på deres spørgsmål.” 

Hvordan synes I, det er at arbejde med skovstandarden?
”Jeg synes, den er fint bygget op. Den er meget brugervenlig. Det er ikke fordi jeg sidder og læser i den. Jeg har læst den fra start til slut, men jeg bruger den mere som et opslagsværk til, hvis der skulle være spørgsmål. Vi har for eksempel selv lavet nogle interne hjælpemidler, hvor vi har kortet ned i standarden, så de har nogle værktøjer at bruge ude i driften.” 

Kan du give et eksempel på, hvordan I har forkortet standarden? 
”Vi er jo en gruppe, så vi har en gruppemålsætning. Men noget af det nye er, at man skal komme med en velbegrundet årsag til gren- og stødknusning, og her har vi så kommet med et gruppesvar på, hvad det kunne være.”

Er der punkter i skovstandarden som I mener fungerer godt, og nogle I mener fungerer mindre godt?
”Jeg synes det er godt, at man involverer forskellige interessenter i udformningen af standarden. På den måde er skovbruget den vigtigste interessent, men der er der er også mange andre interessenter i skovene, f.eks. friluftslivet og industrien. Så jeg synes, det er rigtig fedt, at man kan mærke, at folk er gået sammen om det. Så er der nogle af formuleringerne, hvor man godt kan blive lidt i tvivl om, hvad der menes, men det er jo nok fordi at; ”one size doesn’t fit all”.