Endnu en succesfuld generalforsamling

På grund af et forsamlingsforbud på 10 personer, blev dette års Generalforsamling afholdt online, og trods omstændighederne var det en succes.

Endnu en succesfuld generalforsamling

1. maj 2020 PEFC Danmark

Til dette års generalforsamling kunne PEFC Danmarks bestyrelse præsentere de deltagende medlemmer og observatører for det arbejde PEFC Danmark har ydet i det forgangne år, og hvilke tiltag det næste år byder på. Her et kort uddrag af generalforsamlingen.

Bestyrelsen førte ordet

Formanden for PEFC Danmark, Palle Thomsen, bød alle velkommen til PEFC’s generalforsamling, og han førte ordet mens generalforsmaling kunne se med på den vedhæftede præsentation. PEFC Danmark havde invitere medlemmer og observatører til generalforsamling, men på grund af et forsamlingsforbud, blev dette års generalforsamling afholdt online. Men på trods af omstændighederne var det en succes.

PEFC Danmark fremlagde regnskabet for 2019, som er godkendt af generalforsamlingens revisor og underskrevet af bestyrelsen. Budgettet for 2020 blev ligeledes fremlagt. Yderligere kom bestyrelsen med et forslag om 1 % i stigning i kontingentet til 3.853 kr. pr. medlem for 2020 for gruppe 1 og gruppe 2, og at det forsat skal være gratis for medlemmer i gruppe 3. Dette blev vedtaget af generalforsamlingen. 

Ditlev Berner fra Skovforeningen blev genvalgt som næstformand for PEFC Danmark, mens Palle Thomsen fra Danske Byggecentre fortsætter som formand for PEFC Danmark. Yderligere lyder igen en stor tak til revisor, Niels Peter Dalsgaard Jensen, som igen blev valgt.

Nyt medlem: ProSilva

Til dette års generalforsamling kunne bestyrelsen overraske ProSilva med et accepteret medlemskab i PEFC. På bestyrelsesmødet afholdt op til generalforsamlingen blev ProSilva enstemmigt accepteret som medlem i medlemsgruppe nr. 3. 

Tak til dem som deltog, og tak for god ro og orden. 

Aktiviteter 2020

  • Fotokonkurrence (allerede igang - læs mere her)
  • Afslutte den danske revisionsproces
  • World Architecture Festival (læs mere her)
  • Nordisk/Baltisk Samarbejde
  • Copenhagen Fashion Summit
  • #forestfactfriday (følg med på instagram)
  • Information til uddannelser
  • Diverse messer 





Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse