“Best Use of Certified Timer”: se finalisternes arkitektoniske mesterværker
Verdens største begivenhed for arkitektur, World Architecture Festival (WAF) 2022, løber for 15. gang af stablen d. 30. november i Lissabon - og PEFC er med for at anerkende anvendelsen af certificeret træ i byggeri.
“Best Use of Certified Timer”: se finalisternes arkitektoniske mesterværker
11. september 2022 PEFC International
Verdens største begivenhed for arkitektur, World Architecture Festival (WAF) 2022, løber af stablen d. 30. november i Lissabon. Det er 15. gang, at WAF samler og hylder arkitektoniske mesterværker, og som vinder i en af de mange kategorier sikres vinderen anerkendelse og beviser samtidig overfor hele industrien, at man er blandt de bedste i sit felt. Festivalen forløber hen over tre dage, hvor der er rig mulighed for at skabe netværk, se seminarer afholdt ad de førende i branchen og følge med i uddelingen af de mange priser og titler i flere forskellige kategorier.
I én af de arkitektoniske kategorier indtager anvendelsen af certificeret træ hovedrollen – nemlig kategorien ”Best Use of Certified Timer”. Her anerkendes arkitekterne bag bygningerne for, hvordan de har brugt certificeret træ som et bærende element i konstruktion, udtryk og æstetik. Vinderen af denne kategori bliver fundet i et samarbejde mellem WAF og PEFC.
Kategorien ”Best Use of Certified Timber” blev oprettet for at sætte spot på de miljø- og klimamæssige fordele ved at bygge i træ såvel som de innovative, æstetiske og kvalitetsmæssige muligheder, træet rummer. Prisen til WAF-uddelingen er således en anerkendelse af arkitekternes tanke på et materialevalg, der i bredeste forstand kommer mennesket til glæde. Det er selvfølgelig et krav, at træet anvendt i bygningerne stammer fra bæredygtigt certificerede skove og virksomheder.
WAF har netop offentliggjort finalisterne i alle kategorierne. Herunder kan du se finalisterne i kategorien ”Best Use of Certfied Timber”. Mesterværkerne er smukke beviser på mulighederne ved at bygge i certificeret træ, og forhåbentlig vil fremtiden bringe meget mere af samme kaliber.
Vinden af titlen samt anerkendelsen ved at have vundet kategorien ”Best Use of Certified Timber” bliver offentliggjort til festivalen d. 2. december.