PEFC Danmarks generalforsamling 2021- efterfulgt af gåtur på Houens Odde
PEFC Danmarks generalforsamling 2021- efterfulgt af gåtur på Houens Odde
PEFC Danmark
PEFC Danmark inviterer alle medlemmer og observatører til generalforsamling i PEFC Danmark. I år vil vi mødes ved vores arbejdes omdrejningspunkt, i skoven, hvor dette års generalforsamling vil blive afholdt under trækronerne. Efter generalforsamlingen inviterer PEFC Danmark på en skovtur rundt på Houens Odde.
Den 27. april 2021 afholdes PEFC Danmarks generalforsamling. Efterfølgende inviteres alle interesserede til en skovtur på Houens Odde, hvor vi først og fremmest vil vise og fortælle om PEFC Danmarks nyreviderede skovstandards krav til mindre skovbrug, og hvad en PEFC-certificering kræver. Vi åbner diskussion om, hvad der skal til for at blive PEFC-certificeret som mindre skovbrug, med hensyn til de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser.
Dagens program
Denne dag er delt i to begivenheder efterfulgt hinanden, men lokationen er den samme og hele arrangementet afholdes udenfor. Adressen for arrangement er : Houens Odde 14-20, 6000 Kolding
Først vil PEFC Danmarks generalforsamling blive afholdt; her er alle inviteret og velkommen, men kun medlemmer af PEFC Danmark har stemmeret. (Dagsordenen for Generalforsamlingen kan du se længere nede på siden.)
Efter Generalforsamlingen inviterer PEFC Danmark til skovtur på Houens Odde; her er alle interesserede velkomne, også selvom man ikke ønsker at deltage i Generalforsamlingen.
11.00 - 12.00 | PEFC Danmarks generalforsamling |
Her vil der være let forplejning til både nyankomne og deltagerne fra Generalforsamlingen, hvilken kan nydes under præsentationen af dagen | |
12.00-12.15 | Velkommen ved Morten Thorøe |
12.15-12.30 | Præsentation af Houens Odde spejdercenter ved driftsansvarlig Karsten Vilken Mulvad |
12.30-14.30 | Gå-tur i skoven ved Houens Odde med forskellige stop og diskussioner undervejs |
14.30-15.00 | Afslutning og forfriskning |
PEFC Danmark forbeholder os ret til at aflyse på grund af COVI-19, og at i tilfælde af aflysning, så afholdes generalforsamlingen online, samme tid og dato. På grund af omstændighederne angående COVID-19 bliver dette års generalforsamling afholdt under åben himmel. Arrangementet følger naturligvis sundhedsmyndighedernes retningslinjer og tager alle de gældende forholdsregler og overholder eventuelle restriktioner.
Hvis du som medlem af PEFC Danmark endnu ikke er tilmeldt generalforsamlingen kan du stadig nå det. Sidste chance for tilmelding er den 25. april på mail til info@pefc.dk.
Spørgsmål til arrangementet kan stilles til Nina Skou, på ns@pefc.dk eller 60611855.
(C) René Deleuran, Rå i aftensol.