PEFC med på audit hos Sjakk
Danmarks yngste byggecenterkæde Sjakk er på vej til at blive PEFC-certificeret. PEFC Danmark var med da virksomheden fik besøg af NEPCon Certification, som i sidste ende skal udstede et certifikat til virksomheden.
PEFC med på audit hos Sjakk
24. september 2019 Virksomheder
Danmarks yngste byggecenterkæde, Sjakk, er på vej til at blive PEFC-certificeret. PEFC Danmark var med da virksomheden fik besøg af NEPCon Certification, som i sidste ende skal udstede et certifikat til virksomheden.
Et PEFC-certifikat vil give virksomheden adgang til et marked, som til stadighed kræver dokumenteret bæredygtigt træ. Derfor har det også været et naturligt skridt at gå i gang med at bliver certificeret.
- Sjakk er et moderne byggecenter, og det betyder at vi selvfølgelig også skal have en certificering, og støtte op om dagsordenen om bæredygtigt træ. Vi har en tæt relation til vores kunder og samarbejdspartner, og vi er enige om at en certificering også vil bidrage i næste led i værdikæden, fortæller Hans Ole Nielsen, indkøber - Sjakk Trælast.
De sidste par måneder har Sjakk arbejdet intenst med at bliver klar til at tilbyde byggebranchen dokumenteret bæredygtigt træ. For som et led i processen med at blive certificeret, skal virksomheden gennemgå en ekstern audit, som udføres af en uafhængig tredjepart – en certificeringsvirksomhed. Ved denne certificeringsproces er det NEPCon Certification der laver denne eksterne audit hos Sjakk.
- Vi har indgået en aftale med Sjakk om at være deres eksterne kontrol i forhold til deres certificering. På en ekstern audit gennemgår vi virksomhedens procedure for sporbarhed. Det er vigtigt for os, at virksomheden oplever det som en dialogbaseret proces, hvor vi tjekker at procedurerne lever op til standarderne, og samtidig at det giver mening for Sjakk, fortæller Christina Lillebæk, Deputy Director of Traceability, NEPCon Certification.
Til den eksterne audit var PEFC Danmark med som observatør, både som led i intern uddannelse, men også for, at på første hånd at se og opleve, hvordan certificerings-virksomheden udfører deres arbejde.
- For PEFC Danmark er det en vigtig del også at deltage og observere hvordan PEFC-systemet bliver brugt og kontrolleret. Jeg oplevede både en virksomhed og en certificeringsvirksomhed, som gik seriøst til opgaven og var pragmatisk i problemløsningerne, fortæller Nina Skou, PEFC Danmark.
Og fortsætter:
- Vi har altid fået ros for vores sporbarhedssystem, som har en pragmatisk tilgang uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det var også det jeg oplevelse på audit, og jeg ser frem til at Sjakk og NEPCon får de sidste detaljer på plads, så vi officielt kan byde Sjakk velkommen til PEFC Danmark.
For yderligere information kontakt Morten Thorøe, Sekretariatsleder i PEFC Danmark, på tlf. +45 60 60 56 49 eller e-mail mt@pefc.dk.