Palle Thomsen ny bestyrelsesformand for PEFC Danmark

Det er en stærk og erfaren personlighed, der nu indtræder som bestyrelsesformand for PEFC Danmark. Palle Thomsen har en langvarig karriere inden for byggebranchen som b.

Palle Thomsen ny bestyrelsesformand for PEFC Danmark

12. maj 2015 Nyheder Alle

0befc1bDet er en stærk og erfaren personlighed, der nu indtræder som bestyrelsesformand for PEFC Danmark. Palle Thomsen har en langvarig karriere inden for byggebranchen som b. la. administrerende direktør i Brancheforeningen Danske Byggecentre samt en mangeårig høj aktivitetsrate inden for certificering af bæredygtigt træ. Palle Thomsen tiltrådte formandsposten i PEFC Danmark den 28. april 2015.

- Jeg glæder mig utrolig meget til at begynde som formand for PEFC Danmark. Bæredygtighed er efterhånden blevet et af de vigtigste emner for både producenter og forhandlere af træprodukter. Men det er også et emne, der nyder stor bevågenhed i samfundet generelt, og her spiller vi en stor rolle. Samtidig er det en spændende tid for PEFC og en god udfordring, fordi vi netop har sagt velkommen til et nyt sekretariat, som jeg ved vil bidrage med en stor indsats og nytænkning.

Palle Thomsen er 55 år, uddannet fra Copenhagen Business School og er administrerende direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han har været et trofast medlem af PEFC Danmarks bestyrelse siden etableringen i 1999 og har været næsteformand siden 2005. Derudover er Palle Thomsen administrerende direktør ved både Byggebasen, byg-e, Østdanske Trælasthandleres Dispositionsfond (OETD) og KGM. Han er desuden formand for BYGGERI – Skandinaviens førende fagmesse for byggevarer.

 

Certificering af vejen frem

- Efter at staten er begyndt at gøre bæredygtighed til et krav til sine leverandører, er certificering af bæredygtigt træ samtidig gået fra, at være noget alle taler om, til at være en ting, som både virksomheder og organisationer indregner som noget grundlæggende i deres virksomhed, fortæller Palle Thomsen.

Palle Thomsen overtager tøjlerne i PEFC Danmarks bestyrelses fra skovrider, Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø skovadministration, som siden 2004 har været formand for PEFC Danmarks bestyrelse. PEFC Danmarks bestyrelse består nu af Michael Glud, Michael Pedersen, Flemming Sehested, Niels Peter Dalsgaard Jensen og Jakob Rygg Klaumann.

Flemming Sehested, Skovdyrkerne, er tiltrådt posten som næstformand den 28. april 2015.

 

PEFC Danmark siger tak for gode år

PEFC Danmarks sekretariat siger tak for mange gode og trofaste år med Niels Peter Dalsgaard Jensen i spidsen.IMG 0114

- PEFC har været under rivende udvikling siden grundlæggelsen i 1999. I alle årene har Niels Peter gjort et stort arbejde for at sikre et troværdig og stærkt system, som også har været anvendeligt i praksis i skovene, træindustrien og i butikkerne. Det skylder træsektoren i almindelighed og PEFC i særdeles ham stor tak for. Niels Peter har ført PEFC Danmark sikkert gennem opstart og udvikling til nu at være et velfungerende troværdigt certificeringssystem. Der er et stort potentiale, som vi kan bygge videre på sammen med det nye formandskab for PEFC Danmark. - Morten Thorøe, Sekretariatsleder PEFC Danmark.

 

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse