Ny sekretariatsleder med bred erfaring til PEFC Danmark
PEFC Danmarks nye ansigt udadtil bliver forstkandidat Morten Thorøe, som pr. 4. april er tiltrådt stillingen som ny sekretariatsleder. Morten Thorøe får dermed ansvaret for samarbejdet med de PEFC-certificerede skove og virksomheder
Ny sekretariatsleder med bred erfaring til PEFC Danmark
16. april 2015 Nyheder Alle
PEFC Danmarks nye ansigt udadtil bliver forstkandidat Morten Thorøe, som pr. 4. april er tiltrådt stillingen som ny sekretariatsleder.
Morten Thorøe får dermed ansvaret for samarbejdet med de PEFC-certificerede skove og virksomheder i Danmark og det internationale samarbejde i PEFC.
International skovbrugserfaring
Morten Thorøe har lang erfaring i både dansk og internationalt skovbrug, hvor han har bestredet en række stillinger siden han blev færdiguddannet som forstkandidat fra Landbohøjskolen i 2003.
Morten Thorøe har bl.a. været leder af den europæiske skovejerforening, CEPF, leder af den internationale forening for familieskovbrug, IFFA, og han har et indgående kendskab til skovcertificering igennem sit arbejde for certificeringsfirmaet NepCon.
Rådgivning og service
Morten Thorøe skal bl.a. sikre at de certificerede skove og virksomheder får den fornødne rådgivning og service omkring deres certificering og samtidig sikre et godt forhold til PEFC Danmarks interessenter. En anden vigtig opgave bliver at øge kendskabet til PEFC som brand.
Skal synliggøre PEFC
- PEFC Danmark har noget unikt at tilbyde de danske skovejere, træindustrien og detailhandel og jeg glæder mig til at vise omverdenen, hvorfor en PEFC certificering er en god investering, fortæller Morten Thorøe, Sekretariatsleder PEFC Danmark.
- Med ansættelsen af Morten Thorøe har vi fået den rette person til at synliggøre PEFC og til at bringe PEFC videre på den rejse, som gerne skulle ende der, hvor langt mere træ i Danmark er bæredygtigt og PEFC certificeret, siger Niels Peter Dalsgård Jensen, Formand for PEFC Danmark.
Selvstændigt sekretariat
PEFC Danmark ønsker at udbrede kendskabet til PEFC og har derfor besluttet at ansætte egen sekretariatsleder, der kan fokusere 100 % på at udbrede PEFC-systemet i Danmark. PEFC Danmarks sekretariat er derfor blevet udskilt fra Dansk Skovforening, som tidligere har stået for driften af PEFC's aktiviteter i Danmark.
Tak til Tanja
PEFC Danmark siger stor tak for indsatsen til den hidtidige sekretariatsleder, Tanja Olsen, der har været en fast del af PEFC Danmark siden 1999. Tanja Olsen vil forsat være at finde i Dansk Skovforening, hvor hun fremover vil koncentrere sig om foreningens erhvervspolitiske afdeling, som hun er leder af.
Du kan kontakte Morten Thorøe på mt@pefc.dk / tlf.nr.: 60 60 56 49