PEFC Danmark søger ny sekretariatsleder

Da PEFC Danmarks nuværende sekretariatsleder søger nye udfordringer, skal stillingen som sekretariatsleder for PEFC Danmark genbesættes.

PEFC Danmark søger ny sekretariatsleder

15. juli 2021 PEFC Danmark

PEFC Danmark er en medlemsdrevet forening, som har til formål at udbrede bæredygtigt skovbrug og fremme anvendelsen af bæredygtige træprodukter. Foreningen har udviklet og opretholder et certificeringssystem for bæredygtigt skovbrug i Danmark og for sporbarhed i de efterfølgende led i den træbaserede værdikæde. PEFC Danmark arbejder tæt sammen med søsterorganisationer i Norden og Europa og er også medlem af PEFC International.

Opgaver

  • Drift af foreningens sekretariat og herunder ansvar for foreningens økonomi. 
  • Betjening af foreningens medlemmer og bestyrelse.
  • Varetage de internationale relationer til PEFC International og andre internationale partnere.
  • Sikre vedligehold og udvikling af det danske PEFC-system.
  • Varetage rådgivning og dialog med certificerede virksomheder og skove.
  • Sikre implementering af foreningens strategi.
  • Være synlig i de politiske processer og branche-orienterede fora, der har relevans for foreningens arbejde. 

Profil

Den nye sekretariatsleder skal ideelt set have alle af de følgende kvalifikationer: 

  • Erfaring med CSR, miljø- og kvalitetsarbejde i den forarbejdende industri eller i handelsleddet.
  • En vis viden om skovbruget i Danmark.
  • En god mundtlig og skriftlig kommunikator. 
  • Grundlæggende viden om certificeringsprocesser og -systemer.
  • Flydende i engelsk i både skrift og tale. 
  • Erfaring med at arbejde med og bearbejde politiske processer og systemer. 

Vilkår: 

  • Fuldtidsstilling.
  • Arbejdssted kan defineres efter nærmere aftale. 
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale. 
  • Stor frihed til at organisere sin arbejdsdag.  

Geografi: Danmark. 

Tiltrædelse: 1/9-2021 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist: 9/8-21, hvor ansøgningen skal sendes til info@pefc.dk. 

Spørgsmål: Formand Palle Thomsen (40857877) eller sekretariatsleder Morten Thorøe (60605649).

Tilmeld nyhedsbrev

Din e-mail adresse